Hvorfor kaldes Harvard ikke for "Amerikas Nationale Universitet"? Verdenshistorien gemt i universitetsnavne er mere spændende, end du forestiller dig

Har du nogensinde undret dig over et spørgsmål?

Vi kender til "nationale" universiteter som Tsinghua Universitet og National Taiwan University, og Rusland har også et væld af "nationale" universiteter. Men hvis vi ser på verdens førende universiteter, som Harvard, Yale, Oxford og Cambridge, hvorfor har de så ikke ordet "National" i deres navn?

Endnu mere mærkeligt er det, at Storbritannien har "Imperial College", et navn der lyder yderst magtfuldt. Men efter Anden Verdenskrig gjorde Tyskland og Japan en stor indsats for at fjerne ord som "kejserlig" eller "national" fra deres universitetsnavne.

Hvad ligger der bag dette? Har ordet "National" en skjult betydning i udlandet, som vi ikke kender til?

I dag vil vi afsløre denne hemmelighed, der gemmer sig i universitetsnavnene. At navngive et universitet er ligesom at navngive en restaurant – navnet er ikke blot en betegnelse, men snarere en erklæring.

Den første type restaurant: "Onkel Wangs Hjemmelavede Mad" – Det lokale universitet, der tjener lokalsamfundet

Forestil dig, at du vil åbne en restaurant i USA. Ville du kalde den "Amerikas Første Guddommelige Kok"? Sandsynligvis ikke. Du ville nok kalde den "Californiens SolskinnsKøkken" eller "Texaskøkkenet". Det lyder venligt og autentisk og signalerer tydeligt: Jeg serverer for beboerne her i området.

Dette er logikken bag USA's "Statsuniversiteter" (State University).

For eksempel University of California og University of Texas – deres navne understreger "staten" frem for "nationen". Dette er en meget klog fremgangsmåde, der både afspejler universitetets offentlige karakter i at tjene statens skatteydere, og samtidig snedigt undgår de problemer, ordet "National" potentielt kan medføre.

I USA og mange vestlige lande er "nationalisme" (Nationalism) et meget følsomt ord, der let associeres med krig, konflikt og fremmedhad. At bruge "State" i stedet for "National" er derfor ligesom at navngive en restaurant "Onkel Wangs Hjemmelavede Mad" – det er diskret, pragmatisk og fokuseret på at levere den bedste service til lokalsamfundet.

Den anden type restaurant: "Kinas Første Tårn" – Flagskibsuniversiteter, der repræsenterer nationen

Selvfølgelig er der også restauratører, der er ambitiøse og ønsker at være et nationalt forbillede. De ville navngive deres restaurant "Kinas Første Tårn" eller "Pekingandens Hovedkvarter". Et sådant navn udtrykker en uovertruffen selvtillid; det er ikke blot en restaurant, men nationens gastronomiske visitkort.

Nogle landes "nationale universiteter" spiller netop denne rolle.

For eksempel Australian National University eller National University of Singapore. I disse lande er der typisk kun ét "National University", som er et akademisk flagskib, der er opbygget med nationens samlede indsats og repræsenterer landets højeste standard. Dets navn er et strålende nationalt visitkort.

Dette er en helt anden situation end den, vi er vant til, hvor der er mange "nationale" universiteter. Der betyder "National" en unik og fornem status.

Den tredje type restaurant: "Yamato Erobrerkantinen" – Kejserlige universiteter med invasionens stempel

Forestil dig nu det mest skræmmende scenarie.

En restaurant, der hverken hedder "hjemmelavet mad" eller "første tårn", men "Yamato Erobrerkantinen" eller "Germansk Elitemiddag", og som er åbnet på besat jord. Formålet med denne restaurant er ikke at servere mad, men at bruge sit navn og sin blotte eksistens til konstant at minde lokalbefolkningen om: "I er blevet erobret af os."

Dette er grunden til, at ordene "National" og "Imperial" (kejserlig) historisk set er blevet så "giftige".

Under Anden Verdenskrig etablerede Nazityskland og det japanske imperium såkaldte "kejserlige universiteter" (Reichsuniversität / 帝国大学) i de besatte områder. Disse skoler var redskaber til at fremme kulturel aggression og raceassimilation, og deres navne var som et historisk tatovering indgraveret i ansigtet, fyldt med vold og undertrykkelse.

Efter krigen blev disse navne en skændsel. Tyskland, Japan og andre europæiske lande slettede hurtigt den slags universitetsnavne fra historien. Folk blev ekstremt forsigtige med ordet "National", af frygt for at det ville blive forbundet med fascisme og imperialisme.

Dette er grunden til, at det i dag er svært at finde et alment universitet på det europæiske kontinent, der er navngivet med "National". Selv det historiske "Rijksuniversiteit" i Holland (bogstaveligt talt National University) foretrækker i sin eksterne kommunikation snedigt at oversætte det til det mere neutrale "State University" for at undgå uønskede associationer.

Verdenssynet bag universitetsnavnene

Nu, hvor vi ser tilbage på navnene, bliver alt klart:

USA bruger "statslig" – det er pragmatisme, der understreger service til lokalområdet.
Storbritannien beholder "Imperial College" – som en gammel adelig, der ikke har glemt det "sol-nedgår-aldrig"-rige imperiums glans. Historiske levn er blevet bevaret.
Australien og Singapore bruger "national" – det er et nationalt visitkort, der udviser den ypperste selvtillid.
Det europæiske kontinent undgår generelt "national" – det er en refleksion over historien, en forsigtig adskillelse fra en ubehagelig fortid.

Et simpelt universitetsnavn rummer bag sig et lands verdenssyn, historieopfattelse og værdier. Det fortæller os, at sprog er langt mere end blot en kombination af bogstavelige betydninger. Bag hvert ord ligger kultur, historie og følelser indlejret.

Det er netop det, der er det mest fascinerende og udfordrende ved interkulturel kommunikation. En simpel maskinoversættelse kan måske fortælle dig, at "National" oversættes til "statslig" eller "national" (som i det kinesiske "Guólì"), men den kan ikke formidle dets tusindvis af betydninger i forskellige kontekster – er det ære, ansvar eller et ar?

For at forstå verden fuldt ud og føre dybe samtaler med mennesker fra forskellige kulturelle baggrunde, er vi nødt til at gennemskue historierne bag disse ord.

Og det er netop den sande betydning af kommunikation.

Prøv Intent. Det er en chat-app med indbygget topmoderne AI-oversættelse, der giver dig mulighed for at overkomme sprogbarrierer og chatte frit med hvem som helst globalt, så I virkelig kan forstå hinanden.