Måden du lærer sprog på, er måske gal fra starten

Mange af os har oplevet det: Vi har brugt årevis på at lære engelsk, terpet utallige ord, men ender alligevel med kun at kunne sige "How are you?" til udlændinge. Eller vi har altid ment, at sprogindlæring skal starte med "Hej" og "Tak", for at kunne chatte med lokale eller rejse.

Men hvad nu hvis jeg fortalte dig, at der findes en langt mere kraftfuld læringsmetode, der ikke stræber efter "flydende samtale", men i stedet behandler sprog som en nøgle til at låse op for en verden, du virkelig brænder for?

I dag vil jeg dele en historie med dig. Historien handler om en taiwansk ph.d.-studerende, der forsker i byzantinsk historie i Tyskland. Til sin forskning "tvang" han simpelthen sig selv til at blive en "afkoder" af tysk, fransk, oldgræsk og latin.

Se sprogindlæring som en detektivleg

Forestil dig, at du er en topdetektiv, der har overtaget en tusind år gammel uopklaret sag – mysteriet om det byzantinske riges opståen og fald.

Sagen er så gammel, at alle de originale dokumenter (førstehåndskilder) er skrevet med to ældgamle koder (oldgræsk og latin). For at forstå disse primære beviser, skal du først lære at tyde disse to koder.

Endnu mere besværligt er det, at de mest fremtrædende detektiver (moderne forskere) i de sidste hundrede år også har undersøgt denne sag. De har skrevet enorme mængder af analyse noter på deres respektive modersmål – tysk og fransk. Deres forskningsresultater er afgørende spor for at løse sagen, og du kan simpelthen ikke komme uden om dem.

Hvad gør du?

Den eneste måde er at forvandle dig selv til en "superdetektiv", der mestrer flere sprog.

Denne ph.d. i historie er netop sådan en "superdetektiv". Hans mål er ikke at lære at bestille en kop kaffe på latin, men at kunne læse Ciceros værker og gennemskue tusind års histories tåge. Han lærer ikke tysk og fransk for at småsnakke, men for at kunne stå på skuldrene af giganter og forstå den mest banebrydende akademiske forskning.

Du ser, når læringsmålet ændrer sig fra "daglig kommunikation" til "opklaring af et mysterium", ændrer hele læringslogikken sig.

Dit "hvorfor" afgør dit "hvordan"

Denne ph.d.'s læringsmetode illustrerer perfekt denne pointe:

• Oldgræsk og latin: Kun læsning, ingen tale. Hans lærere underviste ikke i "hvordan har du det?", men tog derimod Cæsars "De Bello Gallico" frem og begyndte med det samme at analysere grammatiske strukturer. Fordi målet var at læse tekster, drejede al undervisning sig om denne kerne. Han lærte oldgræsk i halvandet år og kunne endda ikke bruge det til simple hilsner, men det forhindrede ham ikke i at læse de vanskelige antikke tekster.

• Tysk og fransk: Som "værktøjer til opklaring". Han skulle kunne føre dybdegående akademiske diskussioner med sin vejleder og sine medstuderende på tysk, så hans færdigheder i at lytte, tale, læse og skrive på tysk skulle være i top. Og fransk var et uundværligt redskab til at læse enorme mængder forskningsmateriale. Disse to sprog var hans våben for at overleve og kæmpe i det akademiske miljø.

Den største indsigt, denne historie giver os, er: Lad være med at spørge "hvordan lærer man et sprog godt?", men spørg i stedet dig selv "hvorfor lærer jeg det?"

Er det for at se en fransk film uden undertekster? Er det for at læse en original roman af en japansk forfatter? Eller er det for at kunne kommunikere med kolleger fra hele verden og gennemføre et projekt sammen?

Jo mere specifikt og presserende dit "hvorfor" er, desto mere retning og motivation får din læring. Du vil ikke længere bekymre dig om, at "dette ord er ubrugeligt", for du ved, at hvert eneste ord og hver eneste grammatiske regel, du lærer, er med til at give dig en nøgle til den "skattekiste".

Sprog er broer, der forbinder verdener

Interessant nok forbedrede denne ph.d.'s engelske talefærdigheder sig i Tyskland.

Inden for hans forskningsområde samles forskere fra hele verden – fra Sverige, Brasilien, Italien og mange andre lande. Når de samles, bliver engelsk det mest praktiske fælles sprog. Det var netop dette reelle behov for kommunikation, for at løse problemer, der fik hans engelskfærdigheder til at udvikle sig med stormskridt.

Dette beviser netop, at sprogets essens er forbindelse. Uanset om det er at forbinde gammel visdom eller at forbinde moderne mennesker med forskellige kulturelle baggrunde.

I en globaliseret verden i dag kan vi alle blive sådanne "forbindere". Måske behøver du ikke at mestre fire-fem sprog som ham, men at have et værktøj, der til enhver tid kan nedbryde kommunikationsbarrierer, vil uden tvivl bringe dig længere. I dag kan chat-apps som Intent med indbygget AI-realtidsoversættelse gøre det nemt for dig at kommunikere med mennesker fra ethvert hjørne af verden på dit modersmål. Det er som at give dine tanker en "universel oversætter", der gør forbindelse lettere end nogensinde før.

Så lad være med at betragte sprogindlæring som en sur pligt længere.

Find det "hvorfor", der får dit hjerte til at banke, find det "mysterium", du vil løse. Betragt derefter sproget som dit værktøj til eventyr, og vær modig nok til at udforske den bredere verden. Du vil opdage, at læringsprocessen ikke længere er en smertefuld kamp, men en opdagelsesrejse fuld af overraskelser.